Send uopfordret ansøgning
Vi vil altid gerne høre fra kompetente, talentfulde og ambitiøse kandidater.
Du er sandsynligvis akademiker med økonomisk baggrund og har måske arbejdet nogle år som konsulent. Du har mod på at inspirere og udfordre kunder, du er hjælpsom og god til at samarbejde, og du går ikke på kompromis med kvalitet og service.
Eller måske er du studerende, og du har lyst til at have studiejob eller praktikophold hos os.
Send din ansøgning til ansoeger@incentive.dk.
Vi passer på dine persondata
Her kan du læse om, hvordan vi passer på dine oplysninger i rekrutteringsprocessen, hvornår vi sletter dem, samt hvad vi ellers bruger dem til.
Del på
Spørgsmål?
Rekrutteringsproces
Vi leder altid efter talentfulde økonomer, og vi gør os meget umage med at vælge nye kolleger. Du skal passe til os, og vi skal passe til dig, både fagligt og personligt.
Når vi modtager din ansøgning, bliver den læst af vores rekrutteringsteam. Hvis din professionelle erfaring og dine kompetencer opfylder vores krav, og du samtidig er motiveret for at blive ansat hos os, så vil vi gerne i dialog med dig.
Vores rekrutteringsproces er følgende:
Interviews
Vi gennemfører minimum to interviews med potentielle nye kolleger.
Det primære formål med det første interview er at kortlægge, hvordan du møder vores faglige krav.
Efter en introduktion af Incentive, vores projekter og kunder vil vi gerne høre om din faglige baggrund og erfaring. Herefter får du et par mindre opgaver, som du skal løse og efterfølgende præsentere for os. På den måde får vi både givet dig et indtryk af, hvordan det er at være konsulent hos os, og samtidig får vi testet din evne til at løse og strukturere en opgave.
Vi drøfter også, hvordan vores planer stemmer overens med dine karriereønsker, og hvordan du kan bidrage til at realisere vores ambitiøse strategi. Vi taler også om gensidige forventninger til lønpakke.
I andet interview møder du nogle nye Incentive-folk, der også vil høre om din baggrund og erfaring samt teste din evne til at løse og strukturere en opgave.
Indhentning af referencer
Til slut i forløbet interviewer vi de referencepersoner, som du har anbefalet. Det gør vi på baggrund af vores standardreferencespørgeramme. Hvis du med succes går igennem vores rekrutteringsforløb, så byder vi dig velkommen hos Incentive. Første arbejdsdag starter du på Incentives introduktionsforløb, og du får en fast mentor i din opstartsperiode.
Det er vigtigt for os, at du får en god start hos Incentive.