Market access og sundhedsøkonomi
Market access-forberedelser danner grundlag for
en succesfuld positionering og lancering af nye lægemidler.
Succesfuld market access er afgørende for at optimere det kommercielle potentiale. Det handler bl.a. om at sikre, at patienter, der vil have gavn af behandlingen, får mulighed for at blive behandlet. Der vil ofte være et trade-off mellem, hvilke patientgrupper der kan få adgang til behandlingen og få tilskud, og hvad prisen på lægemidlet skal være. Det er derfor vigtigt, at der bliver udviklet evidens, der kan demonstrere værdien af produktet, og som samtidig opfylder myndigheders og betaleres krav.
Faktabaseret evidens spiller en større og større rolle i sundhedssektoren. Beslutningstagere kræver solid dokumentation for, at medicin og medicinsk udstyr er omkostningseffektivt og giver mest mulig værdi for pengene. Enten i form af direkte besparelser eller øget livskvalitet. Patienternes stemme bliver også i højere grad inddraget, når der træffes beslutninger.
Hos Incentive har vi erfaring med en lang række discipliner, som understøtter market access for medicin og medicinsk udstyr. Vi hjælper vores kunder med at forberede market access-strategier og -planer. Vi hjælper med at udvikle evidens, dokumentere, analysere og argumentere for, hvordan de skaber værdi for patienter og samfund.
Market access og positionering
Vi hjælper virksomheder med at styrke deres market access
og positionering inden for forskellige områder.
Market access-
landskab, -strategi
og prissætning
Real-world evidence
og registerbaserede
analyser
Sundhedsøkonomisk
modellering
HTA- og tilskudsansøgninger
i de nordiske lande
Spørgeskema-
undersøgelser og
patient-reported
outcomes
Litteraturstudier
og komparative analyser
HTA- og tilskudsansøgninger
i de nordiske lande
HTA- og tilskuds-
ansøgninger
i de nordiske lande
Få hjælp af Incentive til at finde den rette vej i hele eller dele af processen
Hvorfor vælge Incentive?
Brochure
Læs vores brochure på engelsk om sundhedsøkonomi og market access
Vi hjælper vores kunder med
Udvikling af market access-strategi og -planer
Vi hjælper firmaer med at udvikle deres market access-strategier og -planer. Vi har fokus på at definere market access-ambitionerne, og hvordan strategien skal formuleres i form af pris- og tilskudsmål, samt hvilken patientpopulation behandlingen skal rettes mod. Vi vurderer også, hvad hovedudfordringerne er i markedet, krav fra beslutningstagere, og hvad der skal til for at imødekomme disse.
Vi hjælper firmaer med at forberede en market access-plan for aktiviteter og taktikker før lanceringer. De typiske elementer i en plan er: interessentanalyse, behovsvurdering af evidens til at imødekomme market access-udfordringer, forberedelse af market access-argumentation og -kommunikationsmateriale samt forberedelse af dialog med myndigheder.
Kortlægning af market access-landskabet for forskellige sygdomme
Vi hjælper firmaer med at kortlægge market access-landskabet for specifikke sygdomme, som kan anvendes til at facilitere market access-planlægningen.
Behovet og kravene til analysen udvikles i et tæt samarbejde. Vi analyserer typisk landskabet ved at undersøge behovet for nye behandlingsmuligheder. Er der fx nogle patienter, som ikke er i god kontrol med de nuværende behandlingsmuligheder, og hvad er der af behandlingsvejledninger? Vi undersøger også konkurrentsituationen med fokus på både nuværende og kommende produkter og på, hvad pris og tilskudsstatus er for disse produkter. Vi gennemgår pris- og tilskudsprocessen, hvem der er de vigtige interessenter og myndigheder, og hvad tidslinjerne er for market access.
Analyser og dokumentation af omkostninger
Vi hjælper affiliates med at forberede deres dialog med Medicinrådet, Amgros og Medicintilskudsnævnet, fx via omkostningsanalyser og gennemgang af den kliniske dokumentation. Omkostningsanalyserne udføres i overensstemmelse med Amgros’ retningslinjer for omkostningsanalyser og Lægemiddelstyrelsens vejledning om udarbejdelse af sundhedsøkonomiske analyser.
Udover disse analyser, som er målrettet myndighederne, laver vi også andre omkostningsanalyser, som vores kunder bruger mere bredt i deres kommunikation med relevante stakeholders.
Udvikling af økonomiske modeller og analyser
Vi udvikler cost-effectiveness- og budget impact-modeller eller hjælper med at anvende og tilpasse modeller, som vores kunder har fra fx HQ. På den måde bidrager vi til at dokumentere effekt og værdi af vores kunders produkter. Vi assisterer også med at lave health technology assesments (HTA) og i Danmark mini-MTV’er. Og vi hjælper med at bringe dem frem til ansøgning og dialog med myndigheder i flere lande.
Kortlægning af patienters liv og præferencer
Vi gennemfører spørgeskemaundersøgelser med patienter og den generelle befolkning inden for en lang række sygdomsområder. Her kortlægger vi holdninger, livskvalitet, præferencer, betalingsvillighed og betalingsevne.
Vi analyserer patient-reported outcomes (PRO) og den forventede livskvalitet ved nye produkter, som kan anvendes til en dialog med myndigheder om værdiskabelse i forhold til pris på lægemidler. Mange af disse projekter bliver efterfølgende publiceret i videnskabelige tidsskrifter.
Analyser af registerdata i Danmark
Ved hjælp af fx ’burden of disease’- og ’cost of illness-studier opgør vi forekomsten af og omkostningerne ved en given sygdom, som typisk identificeres via specifikke diagnoser. Vi beskriver patientgruppens kontakter til sundhedssystemet, eventuel co-morbiditet og undersøger, hvordan sygdom påvirker deres arbejdsmarkedsdeltagelse.
Vi dokumenterer behandlingsregimer og identificerer fx underbehandling for på den måde at kortlægge, hvordan patienterne kan få den bedst mulige behandling. Alle analyser er med til at øge forståelsen af sygdomsbyrden for patienterne på deres vej igennem det danske sundhedssystem.
Litteraturstudier af lægemiddelevidens og kortlægning af sygdomsbyrde
Vi gennemfører litteraturstudier af publicereret litteratur indenfor forskellige sygdomsområder for fx at finde relevant evidens for specifikke lægemidler eller for at belyse sygdomsbyrden for en specifik sygdom. Dokumentationen kan bl.a. bruges til at kortlægge et produkts kliniske effekt og omkostningseffektivitet og til at identificere og generere inputdata til økonomiske analyser.
Vi undgår interessekonflikter
Vi arbejder for interesseorganisationer, offentlige myndigheder, medikotekniske firmaer og medicinalfirmaer. Nogle af disse er konkurrenter eller har på anden måde modsatrettede interesser.
Derfor arbejder vi kun for én kunde ad gangen inden for et specifikt sygdoms- og landområde samt indikation og patientsegment. Et projekt er afsluttet, når kunden har modtaget og godkendt den sidste afrapportering, og når vi har sendt den sidste faktura. Når et projekt er afsluttet, kan vi arbejde for et andet firma inden for det samme sygdoms-, behandlings- og landområde samt patientsegment.
På visse sygdoms- og behandlingsområder har vi indgået en rammekontrakt med en eksklusivitetsbestemmelse, og derfor arbejder vi på disse områder slet ikke for andre.
I tilfælde af projekter, der er uafhængige af medicinske produkter, fx analyser af livskvalitet eller cost-of-illness for en hel patientpopulation, kan vi arbejde for flere kunder ad gangen.
I helt særlige tilfælde, når Incentive har en unik viden inden for et bestemt sygdomsområde, kan vi arbejde for firmaer, der konkurrerer mod hinanden. Det gør vi ved at etablere ”Chinese walls”, således at det er to helt separate projekthold, der arbejder for de to kunder. Vi sikrer fuld fortrolighed, restriktioner i adgang til drev, data og dokumenter, og vi drøfter under ingen omstændigheder projekterne på tværs af projekthold.
Publikationer
Læs artikler, posters og abstracts
Kontakt en konsulent
Vi tager altid gerne en uforpligtende snak, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan mødes hos dig eller online, men du er også meget velkommen hos os i Holte eller Odense.
SERVICES
Market access og sundhedsøkonomi
Market access-landskab og -strategi, real-world evidence og registeranalyser, sundhedsøkonomisk modellering, HTA- og tilskudsansøgninger, litteraturstudier, surveys og patient-reported outcomes.
Transport og infrastruktur
Omkostningsanalyser, business cases, takster og priser, investeringsanalyser, prognoser, prissætning, kollektiv transport, regulering og markedsanalyser.
Klima og energi
Analyser af klimaaftryk og -tiltag, ny regulering, samfundsøkonomi, cost-effectiveness, business cases, investeringsanalyser, klimaplaner, effektiviseringspotentialer, skatter og afgifter.
Samfundsøkonomi
Cost-benefit, cost-effectiveness, intern rente, nutidsværdi, skatteforvridning, effekter for statskassen, afgifter og skatter.
Prissætning
Pricing excellence, værdibaseret prissætning, prissætning af nye produkter, design af nye prismodeller, optimering af rabatter og rabatpolitik, og prisregulering.
Konkurrence og erstatning
Økonomiske erstatningsopgørelser, fusioner, statsstøtte, dominerende stilling og immaterielle rettigheder.
BI & Analytics
Analytics, BI, data, what if?, Python, Power BI, kortlægning, diagnose, prognose, anbefaling, forecast og værktøjer.