Ingeborgs spidskompetence er grafisk design, herunder et æstetisk blik og en god forståelse for visuelle virkemidler.
Ingeborg, som er uddannet grafisk designer fra Designskolen KADK, har gennem mange år arbejdet med visuel kommunikation. Ingeborg har gode færdigheder og et bredt kendskab til grafisk design, visuel kvalitetssikring og udvikling af medieproduktion. Tidligere har Ingeborg arbejdet for Forsvaret, hvor hun bl.a. var ansvarlig for al inhouse-grafik.
Ingeborg har en nysgerrig tilgang til de grafiske medier og et stærkt fokus på æstetik i detaljen. Hendes fornemmeste opgave som grafisk designer er at engagere, lytte og løfte kunden helskindet gennem designprocessen fra A til Z. Ingeborg anser grafisk design som en mulighed for at styrke det skrevne ord og formidle det ønskede stof på bedst mulig vis.